Værdigrundlag

Menneskesyn, værdigrundlag og målsætning:

I pædagogik og behandling arbejder jeg ud fra en relationel, anerkende og helhedsorienteret tilgang.

Menneskesyn: mit værdigrundlag bygger på et menneskesyn hvor jeg tror på at alle mennesker er ligeværdige. På tværs af forskelligheder som køn, alder, sociale baggrund, religiøse/kulturelle baggrund osv. er vi alle gjort at det sammen stof. Alle mennesker har udviklings potentiale. Ingen mennesker kan leve alene, vi udvikler os sammen med andre. Vores trivsel og udvikling er afhængig af, den kvalitet der er i vores samvær med andre mennesker.

Værdigrundlag: Med afsæt heri og gennem årelang erfaring i arbejdet med børn, unge og deres familier har jeg fundet en solid pædagogisk og behandlingsmæssig platform hvor jeg i praksis arbejder med at opbygge relationer, være anerkendende og se alting som en del af en helhed.

Relation: Jeg arbejder med at opbygge relationer til de mennesker jeg arbejder med. Det vil sige at det er vigtigt at tage sig tid til at lære hinanden at kende, opbygge kontakt og tillid og dermed gøre sig fortjent til at blive en betydningsfuld person i et andet menneskes liv. Målet er at skabe en tillidsfuld og bæredygtig relation til Barnet/den unge/familien, hvor jeg får mulighed for at snakke om det der er svært og derved skabe udvikling og forandring. At arbejde med relationen som den grundlæggende platform for alt videre arbejder stiller krav til min relations kompetence. Kort sagt om Relations kompetence:

  • Det er det terapeutiske/pædagogiske håndværk.
  • Pædagogens / terapeutens evne til at ”se” det andet menneske på det andets menneskes præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter.
  • Det er pædagogen / terapeuten der har ansvaret for relationens kvalitet. Graden af vores kompetence afhænger af vores evne og vilje til at påtage os dette ansvar.

Anerkendelse: For at kunne opbygge en tillidsfuld og bæredygtig relation til barnet/familien er det en forudsætning at jeg er anerkendende. Her arbejder jeg med evnen og viljen til at se det andet menneske, som det andet menneske er. Således at den anden føler sig set, hørt og forstået. Ført når det andet menneske føler sig anerkendt er det lykkes at være anerkendende. Anerkendelse låser det fastlåste op, og hermed bliver det muligt for mig som terapeut/pædagog at komme ind, og arbejde med de vanskeligheder barnet/den unge/familien måtte have.

Helhed: I arbejdet med børn og unge er det helt afgørende at jeg har et helhedsorienteret familie syn. Venner, skole og fritid er vigtige elementer i et barns/en ung liv. Men det grundlæggende ligger i familien. Mit udgangspunkt er at alle forældre gør det så godt som de kan, og nogle gang kan der være brug for lidt hjælp. Forældre er de vigtigste i barnets liv og ved ikke at hjælpe ind i familien svigter vi forældrene og i værste fald også barnet/den unge. Jeg arbejder ud fra et familie syn hvor jeg mener at der i familien findes ”symptom skabende” og ”symptom vedligeholdende” mønstre men det er også i familien vi finder de ”symptomhelbredende kræfter.” Jeg ser disse tre elementer – relation, anerkendelse og helhed som grundlæggende for at kunne hjælpe andre mennesker, det være sig børn, unge eller deres familie. Tilgangen er den samme, naturligvis tilpasset efter alder og det enkelte menneske i øvrigt.

Målsætning: I pædagogik og behandling har jeg enkelte og klare mål.

  • At fremme udvikling og trivsel og dermed gøre en kvalitativ forskel ind i andre menneskers liv.
  • At tilbyde pædagogik og behandling til kommuner også når opgaven har en særlig vanskelig karakter, og hvor mange ting i forvejen har været forsøgt.
  • At jeg tilbyder en høj faglig kvalitet, hvilket kræver at jeg som professionel forpligter mig til at holde mig ajourført med ny viden og litteratur, samt at jeg hele tiden har min egen fagpersonlig udvikling for øje hvilket sikres gennem ekstern supervision og kontinuerlig efteruddannelse.
  • At udvikle mit netværk, så jeg har relevante fagpersoner at trække på. Således at jeg hele tiden vil kunne tilpasse indsatsen til hver enkel opgave.